Adresseforespørgsel

Her kan du sende en forespørgsel, hvis du ønsker at få oplyst adressen på en bestemt person.

Mangler du oplysninger på anden person, så læs mere her.

Er det i stedet oplysninger på dig selv, du søger, skal du anmode om en bopælsattest.

Adresseforespørgelser skal søges digitalt. Har du svært ved at gøre det selv, kan du bestille tid til hjælp i Borgerservice. Husk at medbringe dit nøglekort (NemID).  

 

Der er en lang række oplysninger om hver enkelt borger i CPR, som kommer fra forskellige myndigheder. Oplysningerne er knyttet til personnummeret. Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger der er registreret i CPR om dig (registerindsigt).

Oplysningerne er gratis.

De oplysninger, som registreres om dig som borger, er:

  • navn, adresse og evt. stillingcivilstand (fx gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand, registreret partner, tidligere registreret partner)
  • fødselsregistreringsoplysninger (fx oplysninger om fødselssted)
  • statsborgerskab eller evt. andet
  • slægtskab (fx oplysninger om forældre og forældremyndighed)
  • forhold til folkekirken (fx medlem, eller tidligere medlem)
  • evt. oplysninger om umyndighed
  • evt. oplysninger om beskyttelse (fx navne- og adressebeskyttelse)
Registerindsigt på andre

Du kan ikke få registerindsigt på andre. Hvis du har del i forældremyndigheden over et barn, kan du henvende dig til CPR-kontoret og bede om at få tilsendt en registerindsigt på barnet.

Ændre oplysninger i CPR

Hvis du mener, nogle af oplysningerne skal ændres, skal du ikke henvende dig til CPR, men til den relevante myndighed, fx kommunen.

Indhold hentet fra borger.dk

Siden 1968 har Danmark haft et register over alle folk, der bor eller har boet i Danmark. Dette register hedder Det Centrale Personregister (CPR). Formålet med CPR er at registrere grundlæggende personoplysninger om personer og sikre, at personerne er registreret i CPR på den adresse, hvor de faktisk bor eller opholder sig.

CPR ajourføres derfor løbende af kommunerne med ændringer af adresseoplysninger. Kommunerne modtager oplysningerne om ændring af adresser fra borgerne selv, men kan også træffe afgørelse om at ændre en adresse uden borgerens samtykke.

Indhold hentet fra borger.dk

En række af de oplysninger, som er registreret i CPR, kan både private og virksomheder få adgang til. Der er tale om de samme oplysninger, som enhver person kan få oplyst om en anden person ved henvendelse til en kommune, fx navn og adresse.

Hvis du ønsker at begrænse privates adgang til dine navne- og adresseoplysninger, kan du søge om registrering af navne- og adressebeskyttelse. Du skal dog være opmærksom på, at navne- og adressebeskyttelse i CPR betyder, at fx din bank eller forsikringsselskab ikke kan få besked fra CPR, når du flytter.

Hvis du har navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan du herudover ikke samtidig beskytte dig via CPR mod at få tilsendt reklamer fra forskellige virksomheder, da navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn- og adresse ikke kommer med på den liste (Robinsonlisten), der udsendes til virksomhederne over de personer, der har registreret markedsføringsbeskyttelse i CPR.

Indhold hentet fra borger.dk

Alle, der bopælsregistreres i CPR, får tildelt et personnummer, som består af 10 cifre. De første 6 cifre er den registrerede persons fødselsdag, og de sidste fire tal er såkaldte løbenumre, som er 'tilfældige'. Det er dog sådan, at kvinder altid har lige numre, og at mænd har ulige numre som det sidste ciffer.

Ikke to personnumre er ens, og personnummeret bliver derfor brugt som hjælp til at identificere folk, men personnummeret må ikke bruges som eneste dokumentation for en persons identitet.

Indhold hentet fra borger.dk

Hvis du har været udsat for misbrug af dit personnummer, kan du fra 1. april 2014 i særlige tilfælde få et nyt. Der stilles en række krav for at få et nyt personnummer.

Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor vurderer de enkelte sager om tildeling af nyt personnummer.

Indhold hentet fra borger.dk

Du kan få udleveret oplysninger fra CPR om andre personer og få f.eks. aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

For at få udleveret oplysninger skal du dog forud kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved enten navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer.

Hver henvendelse koster op til 80 kr. (2017), også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger. Du skal være opmærksom på, at den tidligere adresse ikke kan bruges, hvis den er fra før år 1972, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Landsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.

Du skal søge om adresseforespørgslen digitalt.

Hvem bor på min adresse?

Hvis du vil vide, om andre har registreret folkeregisteradresse på din adresse, skal du henvende dig til kommunen. Du skal kunne dokumentere overfor kommunen, at du er (med) ejer eller lejer af boligen. Det gælder også, hvis den eller de personer der er tilmeldt din bolig, har navne- og adressebeskyttelse.

Indhold hentet fra borger.dk

Den Digitale Hotline

Har du brug for hjælp til digital selvbetjening - også uden for åbningstid? Ring 70 20 00 00.

Den Digitale Hotlines logoDen Digitale Hotline

Kontaktinfo

Borgerservice
Torvet 5 - indgang B
7400 Herning
Åbningstider  

Tlf.: 96282400
Fax: 96282440
Send e-mail

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail