Nyt om borger

Her finder du en oversigt over de seneste nyheder om borger.

Du finder en samlet oversigt over nyheder i vores nyhedsarkiv.

Tag bussen til Ed Sheeran koncerten i MCH Jyske Bank Boxen 1. april 2017.

17. marts 2017 - Transport til Ed Sheeran koncerten i BOXEN ved MCH Messecenter Herning 1. april 2017.

Udbud af storparcel, Løvbakkevej/Gullestrupvej

04. januar 2017 - Udbud af storparcel, beliggende Løvbakkevej/Gullestrupvej, Herning.

Herning Kommune sender nu et areal ved Løvbakkevej/Gullestrupvej, Herning i udbud. 

Grundarealet, der er omfattet af lokalplan 15.C2.2, vedtaget af Herning Byråd den 17. maj 16, sælges som byggefelter dels til boligbyggeri og dels til centerbyggeri.

Ejendommen udbydes til en vejledende pris på 175 kr. pr. m2. Prisen er incl. moms. En byder må således frit afgive et fast bud, som både kan være over og under den vejledende pris. 

Salget deles op således, at der kan bydes på delområde I, der må anvendes til centerformål og således der kan bydes på delområde II, der må anvendes til boligformål i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Delområde I er på ca. 3.700 m2 og delområde II er på ca. 19.000 m2.

Køber overtager arealet som det er og forefindes med de på grunden værende faste indretninger, træer og beplantninger m.m.

Du kan få sendt udbudsmaterialet, herunder tilbudsskema, ved at henvende dig til Clausen-erhverv.dk, tlf. 30 56 56 06.

Hvis du vil give et bud på arealet eller en af delområderne, skal speciel blanket udfyldes og afleveres i lukket kuvert til Clausen-erhverv.dk, Klokkevænget 34, 7400 Herning, senest tirsdag den 31. januar 2017.

Efter lov om offentlige udbud er kommunen ikke forpligtet til at sælge grunden til den udbudte pris, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.

Se udbudsvilkår for Løvbakkevej/Gullestrupvej.

Borgerservice på lokalbibliotekerne

Dette er en forsøgsordning, der som udgangspunkt fortsætter hele 2017 04. oktober 2016 - Bor du i Kibæk, Aulum og Vildbjerg, behøver du ikke at komme til Borgerservice i Herning, hvis du skal bestille et pas, kørekort, NemID eller have hjælp til Digital Post.

Du kan fremover spare turen til Herning og i stedet bestille en Borgerservice-tid på bibliotekerne i Kibæk, Aulum og Vildbjerg.

Det er et tiltag vi indfører for at servicere de borgere, som enten har fysisk svært ved at komme til Borgerservice i Herning eller har svært ved at nå at fange os i vores åbningstid. 

"Det er ret vigtigt, at borgerne bestiller tid inden, for det giver os en idé om hvor mange borgere vi skal hjælpe. Det her skal ses som et tilbud, så hvis der ikke kommer tidsbestillinger en torsdag, vil vi ikke sende medarbejdere ud på biblioteket. Det vil være spild af ressourcer, forklarer Eva Freidahl Graae."

Borgerservice vil på skift, i det omfang der er behov, besøge de tre lokalbiblioteker og hjælpe med pas, kørekort, NemID og Digital Post. 

Har du brug for hjælp på tidspunkter, hvor borgerservice ikke er til stede på biblioteket, kan du som noget nyt nu også spørge bibliotekets personale til råds.

De kan guide i basale ting som digital selvbetjening og informationssøgning. Du kan altså få hjælp til at melde flytning, lægeskift, ændring af forskudsopgørelse og meget mere. 

Læs mere og bestil tid

Nye åbningstider på genbrugspladserne

30. september 2016 - Fra 30. maj er der nye åbningstider på de fleste af genbrugspladserne i Herning Kommune.

Næste gang du skal på en af vores genbrugspladser, er det en god idé at tjekke de nye åbningstider. Vi har ændret på tiderne, så de passer bedre til vores kunders ønsker. 

På Nederkærgård i Herning vil der eksempelvis fremover være åbent 360 dage om året! - og på mange andre genbrugspladser kommer der også længere åbningstider. (Til gengæld åbner vi lidt senere for private på hverdage).

Du kan se åbningstiderne på din lokale genbrugsplads her.

115 nye parkeringspladser åbner i Herning centrum

31. marts 2016 - Fredag eftermiddag åbner udvidelsen af parkeringskælderen under Kousgaards Plads

Kousgaards Plads / North Camp

Fra fredag 1. april først på eftermiddagen udvides parkeringskapaciteten i Herning centrum.

Her åbner udvidelsen af parkeringskælderen under Kousgaards Plads, og dermed får midtbyen med ét slag 115 nye, gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning.

De nye p-pladser er lavet i forbindelse med byggeriet af 72 nye ungdomsboliger på pladsen. Et byggeri som boligselskabet Fruehøjgaard står bag.

Byggeriet gav Herning Kommune mulighed for at udvide parkeringskapaciteten tæt ved de populære attraktioner DGI-Huset Herning og MCH Herning Kongrescenter.

De 115 nye parkeringspladser er bygget sammen med den eksisterende parkeringskælder, og nedkørslen er derfor den samme, som bilisterne er vant til at bruge. Pladserne kan findes på første niveau.

Det er Teknik- og Miljøudvalget, der har besluttet, at de 115 parkeringspladser bliver langtidsparkering uden tidsbegrænsning.

- Vi kan se, at der i eksempelvis Dalgashus er mange tre-timers-pladser, der ikke bliver brugt. Derfor har vi valgt at sige, at disse pladser er langtidspladser, fortæller Finn Stengel Petersen, der er formand for udvalget.

Han glæder sig over, at der nu kommer nye parkeringspladser i området.

- Vi trænger til det. I hele byggeprocessen har der været pres på parkeringspladserne, men vi håber, at vi med de nye pladser får en situation på et acceptabelt niveau, siger Finn Stengel Petersen.

Ud over de underjordiske pladser, vil en række p-pladser på terræn blive åbnet. Disse pladser får tre-timers parkering.

DGI-Huset Herning råder over de 25 pladser tættest ved vandkulturhuset.