Legitimationskort

For at sikre, at alle personer, uanset alder, kan identificere sig, udsteder vi ID-kort til borgere.

Der findes to typer legitimationskort: Kort udstedt før 1. december 2017 og kort udstedet efter 1. december 2017.

Der er kommet ny lovgivning på området, og derfor er der lavet et nyt kort design, der er gældende fra 1. december 2017. Begge kort er lige gyldige. Nedenfor kan du læse mere om forskellene på de to kort og se billede af, hvordan de ser ud.

ID-kortene er lavet med henblik på at hjælpe de borgere, der ikke har pas eller kørekort. Kortet kan bruges af alle aldre. 

Et ID-kort koster 150,00 kroner.

Du kan i selvbetjeningsboksen bestille tid og springe eventuel kø over. Er I flere der følges ad, behøver I kun bestille en tid. 

Det blå legitimationskort, udstedt af Herning Kommune, skal indeholde:

  • Fulde navn
  • fødselsdato
  • foto
  • elektronisk påført underskrift
  • kommunenummer 657
  • hologram med byvåben på kortets midte
  • bagside med henvisning til denne tekst
  • Kortet skal se ud som vist på billedet.

IDkort

 

Fotoet er rammet ind i en blød skygge, som får borgeren til at fremstå tydligere. Baggrunden har indlejret små røde nistre, som er unikt placeret på hvert kort. Den udstedende myndighed kan validere placeringen på det pågældende kort.

Nederste højre hjørne af kortet, har en skarp lige kant eller en bue på siden, som giver borgere med synshandicap mulighed for at bedømme, hvilken side, der er forsiden.

Baggrunden er inspireret af inskriptionerne på Jellingstenen, med underliggende bølger.

Den udstedende myndigheds byvåben vil være trykt på kortet.

Bag på kortet er en QR kode, hvor det er muligt at tjekke, om kortet er valid. Du kan også validere kortet her.

ID-kort efter 1. december 2017

 

Kontaktinfo

Borgerservice
Torvet 5 - indgang B
7400 Herning
Åbningstider  

Tlf.: 96282400
Fax: 96282440
Send e-mail

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail