Alle børn skal have eget pas

Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er, og skal også møde op personligt.

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke

For at få udstedt eller fornyet et pas til dit barn under 18 år skal begge indehavere af forældremyndigheden udfylde felterne om samtykkeerklæring i ansøgningen, hvis der er fælles forældremyndighed. Når du ansøger om pas til dit barn, skal barnet være til stede.

Der gælder de samme regler for pas til børn som for pas til voksne, hvad angår fx kvaliteten af det medbragte foto. Dog skal børn under 12 år indtil videre ikke afgive fingeraftryk.

Unavngivne børn

Hvis dit barn ikke er navngivet, og I skal ud at rejse, skal du være opmærksom på, at enkelte lande som fx England og USA ikke kan garantere, at dit barn kan rejse ind i landet uden problemer.



Er du i tvivl, kan du henvende dig til dit rejsemåls ambassade eller konsulat i Danmark.

Danske børn født i udlandet skal have dansk pas

Hvis du er dansker og er blevet forældre mens du opholder dig i udlandet, skal dit barn have et dansk pas på lige fod med alle andre, for at rejse – uanset hvor der rejses til. Søg om dansk pas på den danske repræsentation/ambassade i landet på samme måde som der søges om pas i Danmark hos borgerservice.

Hvis dit barn rejser uden dig

Hvis dit barn under 18 år skal ud at rejse, og du som forælder eller værge ikke skal med, kan dit barn risikere at blive nægtet indrejse i nogle lande.

Der findes endnu ikke en liste over, hvilke lande det drejer sig om. Derfor er det en god idé på forhånd at kontakte ambassaden eller konsulatet for det land, dit barn skal rejse til. De vil kunne oplyse om reglerne børn og unge under 18 år, der rejser ind i landet uden deres forældre eller værge.

Bortkommen pas

Ved bestilling af børnepas, hvor det gamle pas er gyldigt men bortkommen, skal forældremyndighedsindehaverne underskrive 'erklæring om bortkommet pas', hvis ikke forældrene er med i Borgerservice.

Foto i Herning Kommunes Borgerservice

Du kan betale for, at vi tager et billede til dit pas. Vi fotograferer dog kun personer over 5 år. Det koster 124 kroner at blive fotograferet. Du er også velkommen til at medbring et foto, der overholder kravene til pasfoto.

Indhold hentet fra borger.dk