Merudgifter ved handicap

Du kan få dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvis:

• du er mellem 18 år og folkepensionsalderen
• har udsat/opsat din folkepension
• du får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:

• hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
• som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Du kan få dækket dine nødvendige merudgifter uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.

Hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan du finde mere information om, hvem der kan søge og på hvilke betingelser.

• DUKH om merudgifter - § 100 (nyt vindue)

Kommunen kan yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved din daglige livsførelse. Det kan være mange typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du har pga. din varige nedsatte funktionsevne.

Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet:

• medicin
• kørsel i forbindelse med uddannelse/arbejde/behandling/fritid
• særlige kurser
• håndsrækninger
• ekstra vask

Det er vigtigt, at du tænker godt igennem, hvilke merudgifter du har, inden du søger om økonomisk hjælp.

Du kan ansøge om dækning af merudgifter hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket merudgifter. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Hvis du skal ansøge som partsrepræsentant, skal du kontakte kommunen.

Du kan både ansøge om løbende udgifter og enkeltudgifter.

Du skal dels dokumentere din funktionsnedsættelse, og dels dokumentere eller sandsynlig-gøre, at det medfører ekstraudgifter for dig.

Som hovedregel skal du søge først.

• Hvornår gælder en bevilling? (nyt vindue)

Din merudgiftsydelse udmåles ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte eller dokumenterede, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse.

For at du kan komme ind i ordningen, skal du sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 6.540 kr. årligt (2019), svarende til 545 kr. pr. måned. Det bliver kaldt minimumsgrænsen. Det gælder både de løbende udgifter og enkeltudgifter. Hvis du opfylder betingelserne, bestemmes tilskuddets størrelse ud fra følgende intervaller:

• Hvis de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er mellem 545 kr. og 1.530 kr., får du et standardbeløb på 1.020 kr.
• Hvis de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er mellem 1.531 kr. og 2.550 kr., får du et standardbeløb på 2.040 kr.
• Hvis du kan dokumentere merudgifter på over 2.550 kr. pr. måned, får du et beløb svarende til de faktiske merudgifter.

Højst én gang om året kan du få reguleret beløbet for de løbende udgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Du får kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis dine merudgifter bliver godkendt af kommunen. Hvis du i løbet af året får en enkeltstående merudgift, kan du søge kommunen om kompensation.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage tilskud til merudgifter.Tilskuddet er skattefrit.

• Merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne (nyt vindue)

Du får udbetalt beløbet som en løbende ydelse, men har pligt til at gøre kommunen opmærksom på ændringer, der betyder et fald i dine merudgifter. Kommunen vil fastsætte et nyt beløb, som herefter gælder. Du skal ikke efterbetale for den mellemliggende periode.

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og du modtager ikke tilskuddet måneden efter, at dette er konstateret

• DUKH om kommunens opfølgning på løbende ydelser efter serviceloven (nyt vindue)
• Kan jeg udskyde min pension?

Du skal søge og have godkendt din ansøgning, inden du kan få støtte til såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)
• Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH (nyt vindue)
• Offentlighed i forvaltningen
• Aktindsigt i patientjournal